Baggrund for legatet
Mensa vil gerne støtte studie i og om menneskelig intelligens. Vi har valgt at gøre dette ved et legat primært til specialestuderende, da vi mener at vores ressourcer her kan gøre den største forskel.
Hvad gives legatet til?
Legatet gives primært til studerende ved et dansk universitet, som skriver specialer, hvor høj eller almen intelligens er en vigtig del af emnet. Legatet kan også i særlige tilfælde gives til studerende, der laver bachelorprojekter, med det samme emnekrav. Det er ligegyldigt hvilket fag du studerer, men høj eller almen intelligens skal være et centralt emne i opgaven, for at kunne komme i betragtning.
Praktisk information
Beløb
Specialer støttes typisk med 15.000 kr. Bachelorprojekter med 5.000 kr. Særlige omstændigheder kan ændre beløbene.
Deadlines
Ansøgninger behandles løbende. Der tages endeligt stilling to gange årligt: 1. marts og 1. oktober.
Hvem kan søge?
Studerende ved danske universiteter, der skriver speciale eller bachelorprojekt, hvor høj eller almen intelligens er et centralt emne.
Krav til ansøgningen
Ansøgningen skal have vedlagt specialekontrakt. Hvis ikke specialekontrakten er klar, skal der vedlægges udkast til specialekontrakt og udtalelse fra vejleder. Bachelor-ansøgninger skal vedlægges en problemformulering, og gerne en udtalelse fra vejleder.
Behandling af ansøgninger
Ansøgningerne behandles løbende af et udvalg, og der tages endeligt stilling til ansøgninger to gange årligt, 1/3 og 1/10. I særlige tilfælde, hvor der ikke er den mindste tvivl om relevansen, kan der gives svar før terminerne.
Hvad forventer vi til gengæld?
En kopi af specialet til vores bibliotek, eller en sammenfatning, hvis specialet klausuleres.
Det ses gerne, at der laves et interview til vores medlemsblad, men det er ikke et krav.